Familieterapi

Samtaler

”Den bedste måde at styrke børns selvfølelse på er simpelthen at elske dem – betingelsesløst! Ikke fordi de er smukke, søde, velopdragne eller dygtige, men ganske simpelt fordi de ER” (Jesper Juul)

​I familieterapien er det vigtige udgangspunkt, at forandringen ligger i måden vi er sammen med hinanden på. Det er oftest vores mønstre og samspil vi skal kigge på og forandre, så det ikke kun bliver den enkelte i familien, der er årsag til det svære. Ofte kan det være børnene der bærer på symptomerne, og derfor kan det ligne, at det er dem der er problemet.

Jeg hjælper dig/jer forældre med at se på samspillet udefra, og gør mig umage for at lyse på det der sker, som I skal være opmærksomme på. Min ypperste opgave er at fremhæve alt det gode der skal bygges videre på.

Formål og fokus under samtalen

Som forældre ved I som regel godt, at det er jer der er de ansvarlige, og I forsøger jeres bedste hver dag. Det jeg gør tydeligt, er måden du som forælder, tager ansvar for at opdrage og sikre dine børns trivsel og udvikling. Når denne nye forståelse lander i jer, og det for alvor går op for dig i både tanker og handling, er det første vigtige skridt taget til bedre trivsel I familien.

Det er min erfaring at når familier søger hjælp, er der et kæmpe ønske om at noget skal være anderledes og lettere. Den motivation der ligger i at følge sin mavefornemmelse, når man mærker noget er svært, er det bedste brændstof til forandring med sine børn.

Det at være forælder er en kæmpe opgave og et stort ansvar, som mange ikke oplever sig ordentlig ​klædt på til. Det kan ikke læres gennem en manual at være en god nok forælder – det skal leves og erfares, og man justerer og vokser med opgaven.

Det er min overbevisning, at forældre handler i overensstemmelse med både deres følelser her og nu, og med det de har overskud til at tænke er bedst for deres børn. Det er forældrenes ansvar at deres børn trives. Når forældre henvender sig til mig, handler det ofte om dårlig samvittighed, ærgrelser eller irritation over ikke at gøre det ’godt nok’ i opdragelsen. De ved blot ikke, hvad de skal gøre anderledes, og har ikke redskaberne.