Emotionel indsigt – Psykoterapeut Pernille Svane – Højdevej 34, 2670 Greve – Tlf: (+45) 52 50 57 77
Få healet de traumer der styrer dit ubevidste
Bliv mødt med varme og forståelse i et trygt rum, hvor du kan åbne op for alt det, der forstyrrer dig og skaber ubehag indeni.
Måske går du med en konstant følelse af tristhed, sorg, vrede eller angst, og du forstår ikke, hvor det kommer fra, men det dræner dig for energi. Det kan også være at du oplever flashbacks, har fysiske reaktioner, eller at du reagerer uforholdsmæssigt voldsomt på mindre uoverensstemmelser i dine relationer.
Jeg vil hjælpe dig – og sammen arbejder vi på at skabe en større bevidsthed og healing hos dig, så du kan finde indre ro, styrke, balance og en dybere selvkærlig og omsorgsfuld tilgang til dig selv.
Traumer er som tidslommer i vores indre der er fraspaltet for vores bevidsthed, hvor vi har følt os ensomme, alene, overvældet af frygt, og hvor vi har været stivnet, ikke kunne flygte eller forsvare os selv.
Traumer kan have mange former. De store traumer opstår ofte fra voldsomme og ubærlige oplevelser som vold, overgreb eller faretruende situationer. De små traumer kan derimod være de gentagne, små dryp af nedgørelser, afvisninger, kritik eller udskamning, som har præget opvæksten.
”Det er i de mørkeste og mest sammentrukne steder i sindet, at vi rummer mest lys”
– Niklas Trane
At slippe gamle traumer…
som har sat sig i din krop og i dit nervesystem og som har skabt kaos i dine følelser, adfærd og helbred, er en dybt befriende oplevelse.
Heling af traumer kræver mod til at konfrontere de indre skygger, men belønningen er kæmpe stor – som et frit og strålende hjerte fyldt med ny indre fred og selvomsorg for det, der har været. Denne rejse fra mørke og smerte mod heling og åbenhed ER transformerende – og jeg er her til at gå vejen sammen med dig
“At være traumatiseret betyder, at man fortsætter med at organisere sit liv, som om traumet stadig foregår – uforandret og uforanderligt – da hvert nyt møde eller begivenhed er forurenet af fortiden.”
– B. Van Der Kolk
Metoder og tilgange
IFS (Internal Family Systems)
IFS en terapiform hvor alle dine dele er velkomne.
IFS som er udviklet af Richard Schwartz, er en transformerende og evidensbaseret psykoterapeutisk metode hvor der arbejdes med Parts Work, som er særligt effektiv i traumeterapi. IFS bygger på forståelsen af at sindet består af forskellige dele, der kan arbejde enten sammen eller mod hinanden. Disse dele opleves som indre stemmer, følelser, stemninger og kropsfornemmelser, og kan skabe mere eller mindre harmonisk adfærd.
Bag alle delene ligger vores Selv, vores uforgængelige kerne, som vi er født med og som aldrig kan ødelægges, uanset traumets omfang. Når vores dele er i kontakt med Selvet oplever vi harmoni, glæde og kreativitet. IFS er en blid metode hvor terapien foregår i det tempo dit system tillader, hvilket sikrer at du ikke genoplever traumet, men arbejder med det på en måde der føles tryg.
Heling sker når Selvet hjælper delene med at slippe ekstreme roller, ubehagelige følelser og negative overbevisninger. Når der er balance og ro i systemet, vil du mærke at traumet ikke længere trigger dig og du bliver mere omsorgsfuld over for både dig selv og andre.
Bilateral stimulation
Også kendt som BLS-terapi eller EMDR
Bilateral stimulation bygger på EMDR-metoden der er udviklet af Francine Shapiro. Det er en transformerende og evidensbaseret psykoterapeutisk metode, særligt effektiv i traumeterapi og for mennesker med PTSD. Ved hjælp af BLS kan jeg hjælpe dig med at bearbejde traumer uden du blive overvældet. Oplevelsen der udløste traumet fjernes ikke, men når traumet er helet, bliver det til en erindring i stedet for noget der genaktiverer dig.
BLS fungerer ved, at sanserne og hjernen aktiveres skiftevis fra højre til venstre side, mens du fokuserer på traumeminderne. Den mest almindelige metode er at stimulere øjnene ved at følge bevægelser fra side til side, men det kan også foregå ved fx at tappe skiftevis på lårene.
Forklaringen på BLS’ effekt ligger i, at den skiftevis aktiverer højre og venstre hjernehalvdel, hvilket skaber en forbindelse mellem de kropslige og følelsesmæssige aspekter af traumet (højre hjernehalvdel) og de sproglige fortællinger (venstre hjernehalvdel). Når disse netværk udveksler information, kan traumet bearbejdes og blive en ny erfaring.
Grunde til at gå I terapi:
- Angst som begrænser mit liv
- Forvirring i identitetsfølelse
- Depression og mistrivsel
- Parproblematikker
- Handlingslammelse
- Tristhed
- Livskriser
- Konflikter i relationer
- Følelse af mindreværd/dårligt selvværd
- Traumatiske oplevelser